Hjerting kirke, april 2006

Denne "beretning" er skrevet mere end tre år efter besøget og er kun blevet til takket være nogle få billeder fra Thorkild. Vi havde etableret en rundvisning ved et tidligere medlem af menighedsrådet, som havde været med i hele forløbet ved kirkens opførelse og udsmykning, som sammen med dens unikke beliggenhed har gjort den til en kulturperle.

Akitekt: Alan Havsteen-Mikkelsen

Altervæg: Robert Jacobsen. En meget detaljeret gennemgang af hver enkelt figurs betydning findes på kirkens glimrende hjemmeside, hvor figurerne er 'klikbare'.

Fra samme hjemmeside har jeg 'sakset' følgende beskrivelse:

Kirkens ydre og indre

På toppen af den grønne bakke med udsigt til Ho bugt ligger Hjerting kirke. Midt i Hjerting by og midt i de dødes have, kirkegården, hæver kirken sig som stedets beskytter og vartegn.

Udefra set ligner Hjerting kirke mange af de gamle vestjyske kirker med hvidkalkede mure og gråt blytag. Men trods de traditionelle træk er der tale om en ny kirke - indviet september 1992.

Når man træder ind i kirken fornemmer man kirkerummet som et lysfyldt rum. Men Hjerting kirke er også et rum, hvor der er meget højt til loftet. Trægulvet er med til at gøre rummet lyst. Det udgøres af klodser af fyrretræ, der har fået en olie/kridtbehandling, der giver det et marmoragtigt skær.

Kirken er skabt med hvælvinger, en traditionel byggeform, her i ny udgave med mere kantede former. Hvælvingerne deler diskret rummet i tre hovedafsnit:

• mod nord er lysets hvælv. Rummet fyldes med lys, og man skal kunne se, hvorfra det kommer.
• i det sydlige hvælv dannes lyden - tonerne fra orgel og kirkekor.
• fra det centrale hvælv mod øst, fra rummets midte, udgår forkyndelsen. Fra alteret, prædikestolen og døbefonten.

Døbefonten er det første, man møder, midt i kirkens rum. Det understreger dåbens betydning som indgangen til Guds rige.

Bænkene er vendt, så kirkegængerne vender ansigtet mod alteret. Sammen med døbefontens placering i midten er der skabt en stærk fornemmelse af samling og fællesskab om dåben og de øvrige kirkelige handlinger.

Rummet er bredt i sin form, så alle har fornemmelsen af at være tæt ved alteret. Arkitekten har ladet sig inspirere af en tradition med brede kirkerum her omkring Vadehavet, som man ser det i Nordby og Sønderho kirke på Fanø og Rømø kirke. På Nordby kirkes hjemmeside er der en fin billedserie med disse fire kirker.

Med sine afskårne hjørner danner rummet en ottekant. Det er også formen på døbefonten og kapellet på kirkegården.

Den ene form afspejler den anden: ser man kirken udfra, kan man se kirkerummets form aftegnet. Her er det ydre lig med det indre.

Mester for dette byggeri er arkitekten Alan Havsteen-Mikkelsen.

Arne Mårup

Thorkilds billeder foreligger pt. kun i lille format og er så få, at det ikke rigtigt giver mening at lave et fotogalleri, men de illustrerer meget godt sognepræstens beskrivelse: