Hamborg, ons. 6. - fre. 8. oktober 2010, kort beretning.

Albummer: Havnerundfart, Rathaus, St. Nikolai, Chilehaus, Deltagere.

Onsdag den 6. oktober:

Trods forsinkede tilslutningstog fra Fyn nåede fynboerne til Fredericia så betids, at alle kom med ICE 381 med ankomst Hamborg Hovedbanegård kl. 12:32 efter en behagelig tur med løbende tjek af aktiekurser, indtil Thorkilds telefon af letforståelige grunde brød sammen med tekniske problemer.

Efter køb af rejsehjemmel til Hamborgs nærtrafiksystem skulle der bookes Beatles-tur til samme eftermiddag. Af uopklarede grunde var turene indstillet indtil lørdag. Planerne blev derfor ændret til havnerundfart samme eftermiddag og Disneys Tarzan-musical om aftenen i Theater Neue Flora.

Alle var godt tilfredse med hotellets glimrende beliggenhed få skridt fra banegården, og ingen klagede of værelserne.

Havnerundtur.

Udstyret med Hamburg Cards var vi snart efter undervejs med U3 mod Landungsbrücke og havnerundtur i en såkaldt "barkasse".

Hamburger Hafen ligger ved Elben, ca. 110 kilometer fra udmundingen i Nordsøen.

Turen varede ca. en time og vejret var perfekt. Kaptajnen udspyede en uafbrudt strøm af oplysninger om omgivelserne, havnens udvikling og historie, herunder virkningerne af, at langt de fleste skibe nu bygges i fjernøsten og at næsten al fragt sker i containere og dertil indrettede skibe. De gamle lager- og pakhuse i Speicherstadt indrettes til nye formål og er i vid udstrækning beskyttet mod nedrivning. Havnens nye arkitektoniske vartegn, Elbphilharmonie, er stærkt forsinket i færdiggørelsen og bliver langt dyrere end budgetteret.

Havnen er Tysklands største og den næststørste i Europa (efter Rotterdam) målt ved TEU (Forkortelse for Twenty-foot Equivalent Units) gennemløb og 11.-største på verdensplan. 9,7 mio. containere blev behandlet i Hamborg i 2008, dvs. før finanskrisen ramte havnen hårdt.

Historien (i en yderst kortfattet version) om havnen er næsten lige så gammel som historien om Hamborg selv. Fra dens grundlæggelse den 7. maj 1189 af Frederick Den Første for sin strategiske beliggenhed har den været Centraleuropas største havn i århundreder og havnen gjorde det tidligt muligt for Hamborg at udvikle sig til en førende by i handel med et rigt og stolt borgerskab.

Under Hanseforbundet storhedstid i det 13. til 17. århundrede blev Hamborg kun overgået af Lübeck. I anden halvdel af det 19. århundrede blev Hamborg Centraleuropas største knudepunkt for transatlantiske passagerskibe og fragtgods, og fra 1871 og fremefter, var den Tysklands vigtigste trafikhavn. Hamburg America Line var på sin tid det største rederi i verden. Frihavnen, der blev grundlagt den 15. oktober 1888, gjort det muligt for de handlende til at sende og oplagre varer uden at gå gennem tolden, hvilket yderligere forbedrede Hamborgs stilling i handelen med nabolandene.

Speicherstadt, et af Hamborgs arkitektoniske ikoner i dag, er et stort kajområde med 350,000 m²  etageareal  på den nordlige bred af floden. Bydelen blev bygget i 1880'erne som en del af frihavnen til at klare de voksende mængder af oplagrede varer i havnen.

Efter Tysklands deling 1945 -1990 mistede havnen de fleste af sine baglande og dermed mange af sine handelsforbindelser. Men efter den tyske genforening, faldet af jerntæppet og EU's udvidelse, vinder Hamborg igen terræn som et af Europas vigtigste logistikcentre og som en af verdens travleste og største havne.

Elbphilharmonie.

Elben Philharmonisk Koncertsal har været under opførelse siden april 2007. Udformningen af projektet kommer fra Basel-arkitektkontoret Herzog & de Meuron. Rejsegildet blev afholdt efter mere end tre års byggeri i maj 2010. Færdiggørelsen af bygningen er nu efter store forsinkelser og budgetoverskridelser planlagt til midten af 2012, men koncerter forventes ikke afholdt i bygningen tidligere end slutningen af 2012. Indtil da bliver Elbphilharmoniekonceter afholdt på forskellige spillesteder i byen. Rundt om koncertsalen i komplekset bygges lejligheder, hoteller og restauranter.

Der indrettes en stor koncertsal med ca 2.150 sæder, en mindre sal med 550 pladser og et tredje rum, kaldet Kaistudio, med 170 siddepladser. Den stor sal, Riddersalen, er formet som et vinbjerg om en centralt beliggende scene. Den store sal er primært beregnet til klassisk musik, men kan også anvendes til jazz og populær musik. Det vil være udstyret med et orgel fra producenten Johannes Klais orgelbygning. Den lille sal anvendes primært til udførelse af kammermusik og er også åbne for andre anvendelser.

Den protestantiske kirke, St. Michaeliskirche, kaldet "Michel", er den mest berømte kirke i Hamburg og et vartegn for Hansestaden, da den er let synlig for ankommende skibe. Den anses for den vigtigst barokkirke i det nordlige Tyskland og er dedikeret til Ærkeenglen Michael, der hænger som en stor bronzestatue over hovedindgangen. Han er fremstår i sejrpositur over djævelen.

Landungsbrücke er også en del af bydelen St. Pauli, så det var nærliggende at gå et smut op til Reeperbahn for at nyde en efterhånden yderst velfortjent kombi af frokost og middag inden teatret. Vi lagde vejen forbi det enorme Bismarck-monument. Efter Bismarcks død i 1898 blev også Hamborg grebet af et ønske om et monument og der blev udskrevet en konkurrence. Vinderprojektet stod færdigt i 1906: Totalhøjde: 34,3 meter, heraf selve Bismarck-figuren 14,8 meter, altsammen udført i granit. Monumentet er opført på en gammel bastion, som rummer beskyttelsesrum med en kapacitet på 650 personer. Disse katakomber er ikke længere åbne for offentligheden af sikkerhedsmæssige grunde. Området virkede overraskende nok forsømt og skæmmet af grafitti.

Reeperbahn ved dagslys virker ikke overvældende syndig, selv om der naturligvis er masser af sex-butikker og etablissementer med slagside i samme kunstneriske retning. Vores sult gik nu også i en endnu mere jordnær retning og fandt - lige før situationen blev kritisk - sin (ud-) løsning i form af en nøgternt udseende kineserrestarant, hvor vi spiste godt, rigeligt og endog billigt.

Efter at selv Thorkild og Svend erklærede sig mætte og uden tørst, var tiden så tilpas fremskreden, at vi via U-bahn St. Pauli kunne sætte kursen mod Neue Flora Teater, der meget praktisk er nabo til Holstenstrasse S-stationen i trekanten mellem bydelene St. Pauli - Altona - Eimsbüttel. Teaterkomplekset er meget elegant og indbydende med god plads og mulighed for hyggeligt samvær inden forestillingen og i pausen. Teatret er med i alt 1.965 siddepladser et af Tysklands største. Det blev opført så sent som 1989/90 og har været rammen om flere af de helt store musicals.

Lige nu opføres Disneys musical Tarzan, og hele teaterrummet er naturligvis indrettet hertil, dvs. som en afrikansk jungle. Musicalens handling er tro mod vores barndoms Tarzan-historier, hvor en hvid baby bliver adopteret af en gorillahun (Kala), der selv netop har mistet sin unge. Tarzan vokser således op som en del af Kala's gorillagruppe eller -klan, der bogstavelig talt suser om ørerne på publikum, lander i gangene, på scenen og på væggene rundt i teatret - hvis de da ikke bare forsvinder op i loftet. Fantastisk opsætning, rørende historie, fængende musik og topprofessionelle skuespillere. Kort sagt - alle tiders oplevelse. Tak til Annette for tippet.

Aftenen sluttede på en "raucherkneipe" lige ved siden af hotellet, en mulighed som Svend udnyttede 100%.

Torsdag den 7. oktober:

Efter morgenmaden var der forskellige ønsker til dagsprogrammet, selv om det viste sig, at Rådhuset for alle stod først på listen.

Planlægning og opførelse af rådhuset.

Efter at det gamle Hamburg Rathaus ved trøstbroen (Trostbrücke) var blevet offer for den store brand i 1842, valgtes en plads ved den lille Alster på bagsiden af den nye børs, som var den eneste bygning i området, der blev reddet fra branden. Færdiggørelsen af bygningen tog 43 år fra den første forkastede konkurrence i 1854 (43 udkast) og 1876 (128 modeller) til den endelige vedtagelse i 1884 og indtil færdiggørelsen 1897.

Først blev projektet bremset fordi genopbygningen af byen fik første prioritet. Dernæst opstod der store forsinkelser som følge af de politiske omvæltninger under revolutionen i 1848-1849, den økonomiske krise i 1857, stormagternes modstand mod Tysklands samling/grundlæggelse i 1870-1871, en bygningsarbejderstrejke i 1889 og koleraepidemien i 1892, samt ikke mindst det faktum, at der var så mange meninger om design og byggepladsen, at en beslutning ikke kunne træffes.

Arkitektur/stilart.

Hamborgs Rådhus er en af de få fuldt bevarede eksempler på historicisme i Tyskland. Den trefløjede granit- og sandstensbygning har en 111 meter bred front med et 112 meter høj centraltårn. Taget er dækket kobber. Den fremragende kombination af italienske og nordtyske renæssanceelementer giver facaden en harmonisk helhedsvirkning. På den side af rådhuset, som vender ud mod markedspladsen, er der mellem vinduesnicherne tyve konger og kejsere fra det gamle tyske kejserrige -fra Karl den Store til Franz II. Over monarkerne på det midterste tårn troner fremstillinger af de borgerlige dyder, visdom, enhed, mod og fromhed. Det er ikke tilfældigt, at den borgerlige dyder er arrangeret over kejserne. Deres position symboliserer frihed for byen Hamburg overfor kronen, da Hamburg ikke var en kejserlig by, men en hansestad. Over hovedindgangen er der også en mosaik, der repræsenterer Hamborgs nationalallegori, harmonien. Rådhusets fundament er på grund af jordbundsforholdene anbragt ovenpå flere end 4000 egestolper.

Gennem indgangen fra markedspladsen kommer man ind i en imponerende vandrehal, hvor der pt. er en mindre kunstudstilling - og indgang til Rathauskeller, hvor visse personer senere indtog deres frokost. Thorkild og Svend har rapporteret, og er flere gange vendt tilbage til, at de - foruden rigeligt med fadøl - hver indtog en bockwust, ca. 35-45 cm lang med en dertil passende tykkelse, serveret med dejlige belgiske pommes frites. Iflg. samme beretning bestilte Thorkild "Zweimal Bockwust mit Pommes und en halbes Liter Bier vom Fass", hvorefter Svend sagde: "Auch fü mich"... - Damernes menu står i skrivende stund stadig hen i det uvisse. Hvor meget der er om snakken er ikke helt til at vide, men appetitten under middagen nogle timer senere forekom at være noget under daglig standard; f.eks. er det vidnefast, at Thorkild ikke spiste alle sine fritter...

Her skiltes vore veje. Nogle af os fortsatte mod det nærliggende krigsmindesmærke, St. Nikolai, der med undtagelse af tårnet blev jævnet med jorden under 2. Verdenskrig. Kirkens kælder er indrettet til museum, hvor man bl.a. kan se kort over Hamborgs ødelæggelser, som overraskende nok langt fra var værst i Altstadt. Tårnet (Nikolaiturm) er forsynet med elevator til 75 meters højde, hvorfra der - i klart vejr - er en fantastisk udsigt over byen.

Vi fortsatte vores rundtur i en bue tilbage mod Kunsthalle og passerede på vejen Domplatz, hvor byens domkirke - med rødder tilbage til 800-tallet og biskop Ansgar, "Nordens Apostel"- har ligget. Nu er pladsen forsynet med markeringer af murenes placeringer og omrids og ellers bare et åndehul i byen. Vi gik videre til:

Chilehaus.

En ti-etagers kontorbygning, som er et glimrende eksempel på murstensarkitektur i 1920'erne.

Denne store bygning er beliggende på et område på godt 6.000 m², der spænder over Fischertwiete gaden. Bygningen er berømt for sin top, som minder om en skibsstævn, og facaderne, der mødes på en meget skarp vinkel på hjørnet af Pumpen og Niedernstrasse. Den bedste udsigt af bygningen er fra øst. På grund af de markante lodrette elementer og de forsænkede øvre etager samt den buede facade har bygningen trods af sin enorme størrelse et strejf af lethed.

Bygningen er tegnet af arkitekten Fritz Höger og bygget mellem 1922 og 1924. Den var bestilt af skibsreder Henry B. Sloman, der skabte sin formue ved handel med salpeter fra Chile, deraf navnet Chilehaus. De skulpturelle elementer i trapper og på facaden blev skabt af billedhuggeren Richard Kuöhl. Bygningen har en armeret beton struktur og er bygget med et forbrug af 4,8 mio. mørke Oldenburg mursten. Omkostningerne ved byggeriet er vanskeligt at afgøre, da Chile House blev bygget i den periode, hvor hyperinflationen ramte Tyskland i begyndelsen af 1920'erne, men anslås at have været mere end 10 millioner Reichsmark.

Bygningen er konstrueret på meget vanskeligt terræn, så at få stabilitet var det nødvendigt at bygge på 16-meter lange armerede beton piller. Placeringen tæt på Elben nødvendiggjorde en særlig forseglet kælder, og varmeanlægget blev bygget i en sænkekasse, der kan flyde i bygningen, så udstyret ikke beskadiges i tilfælde af oversvømmelse. Videre til:

Hamburger Kunsthalle.

Efter en let forfriskning/frokost brugtes resten af eftermiddagen med at nyde museet, der (naturligvis!) er inddelt kronologisk. Jytte og min ringhed var mest interesseret i Nicolai Abildgaards (1743 - 1809) elever, Caspar David Friedrich (1774 - 1840) og Philipp Otto Runge (1777 - 1810). Friedrich og Runge er fremragende repræsentanter for den tyske romantik med de voldsomme følelser og den besjælede natur. Birgit og Erik fordybede sig mere i den moderne afdeling.

Dorthe & Thorkild og Anette & Svend tog efter den mindeværdige frokost i Rathauskeller en Stadtrundfahrt med de karakteristiske af-og-på busser. Der er levnet plads til deres beretning her [.............]

 

Aftenen var reserveret til musicalen Starcut i Delphi Showpalast, der får en fornem omtale på Hamburg Tourismus' hjemmeside... Teatret er beliggende i bydelen Eimsbüttel i pæn afstand fra nærmeste S-station, Christuskirche. Området er tydeligvis ikke Hamborgs svar på Gl. Holte, men virker engentlig ganske hyggelig. Mine anelser fra en telefonisk kontakt til teatret tidlige på dagen blev bekræftet, da vi nåede frem til stedet: Vi stod over for en betydelig mere rustik oplevelse end aftenen før i Neue Flora. Til gengæld var det ikke dyrt - og da slet ikke efter at vi havde fået senior-, Hamburger Card- og danskerrabat. Men forinden skulle vi jo have noget at spise. Dette førte os ud på en laaaaaaaaaaang vandring gennem et område, der vist mest ligner kvarteret ved det hedengangne Ungdomshus i Kbh. Princippet var vist det gode gamle, at restauranter der ligger længst væk pr. definition også må være de bedste. Vi endte i en blanding af et apotek, en knejpe og en mexicansk restaurant, men det var da i det mindste røgfrit, portionerne var store og øllet var glimrende.

Vi fik derefter til fulde verificeret Svends visdomsord, at der er lige så langt at gå tilbage som ud. Dephi Showpalast var nu fikst projektørbelyst og ved at fyldes af forventningsfulde gæster. Teatersalen var udstyret med små borde, hvorfra vi kunne overvære forestillingen - og samtidigt få serveret både mad og drikkevarer. Også ganske rustikt og hyggeligt, hvis bare forestillingen kunne have levet op til hjemmesidens præsentation. Bagefter udtalte Dorthe, at hun ikke kunne mindes noget så amatøragtigt, siden hun havde overværet en dilettantforestilling i Borris engang i hendes ungdoms vår.

Nogle af os (jer) sluttede aftenen på "Raucherkneipe".

Fredag den 8. oktober:

Byvandring, indkøb og "osning" efter eget valg og i dejligt vejr.

Efter indkøb af lidt til livets opretholdelse i toget gik vi i samlet flok til banegården og ICE-toget, der viste sig at blive fyldt til bristepunktet. Forsinkelser først på strækningen blev senere indhentet, så vi vist alle nåede vore respektive forbindelsestog.

En indholdsrig tur er slut, og vi takker for det hyggelige samvær.