Kerteminde, Johannes Larsen museet, den 8. oktober 2011

Værtsparret, Birgit og Erik havde denne gang valgt at fokusere på malerkunsten, der er så rigt repræsenteret på Fyn, bl.a. ved dette dejlige museeum i Kerteminde. Som sidst gjaldt forventningens gensynsglæde også denne gang besigtigelsen Thorkilds livvidde, som ifølge rygterne skulle være skrumpet yderligere - og vi måtte med beundring konstatere, at han mere end levede op til rygterne. - Den mand har en jernvilje og selvbeherskelse, som i en højere sags tjeneste (politik, finans?) ville kunne udrette lignende mirakler.

Arrangementet startede i Kaffehuset, hvor vi ingen kaffe fik, men derimod dejligt smørrebrød og øl. Således vederkvæget havde vi tid til at snuse lidt til indholdet af den store museumsbygning, Vingen, der også og især bruges til særudstillinger. Så kom vores glimrende guide, der først fortalte lidt om den store grund med tilhørende bygninger, inden vi trådte ind i Johannes Larsens store, smukke villa, der naturligvis er fyldt med malerier og i øvrigt står som i familiens tid.

Men lad os (dvs. museet) først lige introducere Johannes Larsen - museet og kredsen om maleren:

Johannes Larsen (1867-1961) blev født i Kerteminde som søn af købmand I.A. Larsen og Vilhelmine Christine (født Bless). Johannes Larsen var den ældste af 6 søskende og viste sig tidligt at være kunstnerisk begavet. Han blev uddannet på Zahrtmanns skole i København. I 1898 giftede Johannes Larsen sig med maleren Alhed Warberg (1872-1927), og de fik sammen børnene Andreas
"Puf" (1899-1953) og Johan "Lysse" (1901-1991).

I 1901 flyttede Alhed og Johannes Larsen ind i villaen på Møllebakken i Kerteminde, og stedet blev hurtigt et samlingspunkt for mange kunstnere og forfattere. Med tiden blev bygningerne udvidet og ombygget, så de blev tilpasset de skiftende behov.

På Zahrtrnanns skole havde Johannes Larsen mødt fåborgenseren Fritz Syberg (1862-1939). Han var gift med Anna Syberg (1870-1914) - søster til kunstneren Peter Hansen (1868-1928). Anna og Fritz Syberg flyttede til Kerteminde i 1902, og Pilegården - ca. 1 km fra Møllebakken - skulle herefter forblive Sybergfamiliens hjem, hvor parrets syv børn voksede op.
Johannes Larsen, Fritz Syberg og Peter Hansen blev senere kendt som hovedkræfterne i Fynbomalerne.

Johannes Larsens søster Christine Larsen (1876-1960) var maler og keramiker. Hun giftede sig med kunstneren Sigurd Swane (1879-1973) i 1910, og sammen fik de sønnen Lars Swane (1913-2002). Parret blev dog skilt i 1920, hvorefter Christine forblev ugift, mens Sigurd Swane giftede sig med maleren Agnete (født Rechendorffl). De to fik 3 børn - Hanne, Henrik og Gerda.

Johannes Larsen var aktiv kunster og illustrator til sin død i 1961 . Efterfølgende boede barnebarnet ("Puf's søn) JeppeAndreas Larsen (1935-1984) i huset med sin familie. Jeppe Larsen var selv en talentfuld kunstner, og flere af hans værker hænger nu i udstillingen. I 1984 flyttede familien fra Møllebakken og overlod bygningerne til museet. Johannes Larsen Museet åbnede i 1986 og er nu en del af Østfyns Museer.

I dag er stedet stadig samlingspunkt for de mange grene af Johannes Larsens familie, hvor også den kunstneriske arv fra Johannes Larsen gør sig gældende. BI.a. har oldebarnet KamillaTalbot (1968) etableret sig som en spændende og succesrig kunstner i USA.

Guiden fortalte blandt meget andet, at Johs. Larsens fødehjem var meget velhavende. Faderen var ikke bare en almindelig købmand, idet han havde flere (sejlskibe) i søen. Imdlertid fulgte han ikke rigtig med i tidens udvikling bort fra sejlskibe til dampskibe, og dødsstødet kom, da et af hans skibe forliste, uden at det var forsikret. Han gik fallit, men Johs. var i mellemtiden blevet så velstående af at male, at han kunne betale faderens gæld.

Hun var også lidt inde på kunstnerkredsen omkring Alhed og Johannes Larsen, især Fritz Syberg og deres livslange venskab. Dette lød så interessant, at jeg vil prøve at udforske emnet lidt mere. (- Der kommer derfor muligvis et tillæg herom i løbet af et par uger).

Larsens helt usædvanlige talent for at tegne blev især lysende klart i børneværelset, hvor der var nogle meget vellignende fugletegninger, han havde lavet som femårig.

Spisestuens fire vægge har Johs. Larsen selv udsmykket med freskoer, der laves med maling i den våde puds, dvs. med samme teknik, som har sin største udbredelse i renænssancens kirkeudsmykning og sit højdepunkt med Michelangelos udsmykning (1508 - 12) af loftet i det Sixtinske Kapel i Rom. - Forskellen på kalkmaleri og fresko er, at førstnævnte males på tør murpuds, mens fresko er maleri udført på våd murpuds.

Værkstedet var naturligvis især optaget af Larsens atelier, et meget stort, lyst og højloftet rum med tilsvarende store vægflader, der giver plads til meget store lærreder. Et af dem er hosstående billede, Åen fra 1923, (olie på lærred) som mere end hentyder til Eva i Paradisets have, før hun bragte menneskeheden i ulykke, fordi hun ikke kunne styre sig!!! Ansigtet er Alheds, men kroppen er malet efter fremmed (?) model, idet det ikke ansås for passende, at konen stod model til "den slags". - Jeg ved ikke, om det er symbolsk, at Larsen i stedet for Adam og slangen har medtaget en odder og en pipfugl, men det er det jo nok? - Odderen hentyder utvivlsomt til, at han faktisk havde en højt elsket tam odder og isfuglen er en af vore smukkeste fugle overhovedet.

Vores udmærkede lærer i kunsthistorie ville utvivlsomt med let hængende mundvige betegne billedet som et "herreværelsesstykke", men hun er - som kvinde - på forhånd inhabil i den slags spørgsmål, ikke sandt, drenge?

Johs. Larsen havde meget let ved at arbejde med træsnit. Efter sigende fik han unde én dags undervisning i denne disciplin. Han arbejdede hurtigt og snittede typisk i endetræ, der egner sig særligt godt til formålet, da det jo ikke har langsgående årer. - (Træsnit i endetræ kaldes xylografi, dvs. almindelig træsnit laves normalt i langsgående træ).

Sammenfattende forekommer besøget og den guidede rundtur at være MEGET vellykket.

Næste punkt på programmet var indtagelse af medbragt kaffe i det fri ved Kerteminde Nordstrand - meget sigende ved "vinterbadernes bænk". En præstation, som på ingen måde står i skyggen af rigtig vinterbadning.

Middagen i hjemmet levede på enhver måde op til gruppens stolte traditioner, selv om gruppen brød op lidt tidligere end i gamle dage.