Nyborg Slot, den 28. april 2012

Annette og Svend havde udvalgt Nyborg Slot som mål for en guided rundvisning ved den smilende Anja, som faktisk var velkvalificeret til den time, der var afsat og som blev udnyttet til sidste minut. Vejret var ikke med arrangementet, der startede udenfor i kulde og strid blæst. Indenfor var temperaturen ikke meget højere, men der var da i det mindste læ, og under alle omstændigheder blev den slags småting glemt, efterhånden som slottets historie blev åbenbaret.

Det følgende er taget fra de mange plancher, som hang i rummene.

Udstillingen fortæller historien om Nyborg Slots historie mellem 1170 og 1560. Samtidigt sætter den fokus på Danmarks middelalderhistorie, som Nyborg Slot i fremtiden vil blive et forsknings- og formidlingscenter inden for under overskriften Riddertidens Danmark. De udstillede genstande stammer fra primært middelalderen. De er fundet på Østfyn og under de igangværende arkæologiske udgravninger på Nyborg Slot. Det store stykke tømmer på gulvet er i virkeligheden et vandrør fra da byen fik moderniseret vandforsyningen i 1500-tallet. Aben er formentligt den abe, der rendte rundt med den spæde Christian II på slottets tag (jf. pl. 11). Dokumenterne er originale dokumenter underskrevet på Nyborg Slot. De to til venstre fra 1280erne og og det til højre en stadfæstelse af Kerteminde bys privilegier fra 1430erne. Skakbrikkerne illustrerer spillet om magten og er kopier af brikker oprindeligt fra 1100 eller 1200tallets Norge. Originalerne er udført i hvalrostand og blev fundet i England.

Planche 1: Slottets bygningshistorie 1170-1250 Nyborg Slot er i sin kerne den ældst bevarede kongeborg fra Valdemarstiden (1150-1250). Det er grundlagt i årene mellem 1170 og 1176 af Knud Prislavsen, der var en nær slægtning af de danske konger. Da han døde i 1180erne overgik slottet kongen og forblev kongens ejendom resten af middelalderen. Borge og belejringsmaskiner blev en del af krigsførelsen i 1100-tallet og de store kongelige borge, der dukker op i perioden er et udtryk for en styrkelse af kongemagten og fungerede både som forsvarsanlæg og som udgangspunkt for de danske korstog i Østersøen. Borgen udvidedes med en ringmur i første halvdel af 1200-tallet og en paladsbygning kom til i midten af 1200-tallet.

Planche 2: Slottets bygningshistorie 1250-1560 Nyborg Slot blev fra midten af 1200-tallet frem til 1413 mødested for det danske parlamentum, kaldet hof eller Danehof. Det blev ombygget løbende men især i to faser i årtier omkring år 1400 og i første halvdel af 1500-tallet, hvor Nyborg fik status af rigets hovedstad. I første fase tilføjedes en ekstra etage og paladset blev forlænget mod syd. I anden fase blev paladset udvidet mod nord og den store riddersal blev anlagt, slottet moderniseret, den karakteristiske vægudsmykning og de store vinduer kom til, nye fæstningsværker anlagt og byen fik en ny vandforsyning og en stor turneringsplads foran rådhuset. I 1560 flyttede kongerne imidlertid til Nordsjælland og København blev rigets hovedstad.

Planche 3: Efter festen – arkæologiske undersøgelser Efter 1560 mistede slottet sin militære betydning og indledte en forfaldsperiode, der tog fart i 1600-tallet. I 1722 beordrede kongen de resterende bygninger nedrevet undtagen paladsbygningen og østtårnet, der blev arsenalsbygning og krudtdepot for garnisionen i Nyborg. I 1913 begyndte man at restaurere slottet og indrettede det som museum. Der har kun været få udgravninger på slottet og det er længe siden. I 2009 indledte man derfor et større arkæologisk udgravningsprojekt, der allerede har givet værdifuld ny viden om slottet, selvom vi stadig ikke ved noget om den første borg. Mest spektakulært dukkede en fuldstændig ukendt tunnel op, der gik mere end 20 meter under jorden. Tolkningen er stadig uklar og rækker lige fra kloak til del af fæstningsværkerne. Nogle af de fundne genstande, der giver et kort glimt af slottets beboere, vises her. Fortsættelse følger!

Planche 4: Riddertidens Danmark Den danske konge rådede over en af Nordeuropas stærkeste hære. Krigeren blev i løbet af middelalderen til ridderen. Fra at være en bereden kriger i en herres tjeneste udvikledes et særligt kodeks – høviskhed – der gav retningslinjerne for god opførsel også ved hoffet. En blanding af disciplin, ære, kunst og digtning, kammeratskab og kristne dyder. Ridderslaget introduceredes i 1100-tallet som tegn på, at krigerkasten var ved at udvikle sig til en egentlig adelstand.

Planche 5: Spillet om magten Middelalderens samfund var hierarkisk opbygget. Øverst var kongen og under ham kom stormændene og nederst bønderne – med tiden kom borgerstanden til. Spillet om magten var meget komplekst og krævede konstant positionering og strategisk tænkning som i et spil skak. Men i modsætning til skakspillet kunne brikkerne pludseligt skifte farve. Ikke bare fra hvis til sort, men alle mulige farver, rød, grøn, blå afhængigt af spillets udvikling og de mange forskellige faktorer, der gjorde sig gældende.

Planche 6: Brikkerne – kongen og springeren (ridderen) Kongen var den centrale brik, men han behøvede de andre brikker for at kunne afgøre spillet både offensivt og defensivt. Ridderen var i kongens tjeneste og var kongens forlængede arm. Ridderen nød særlige privilegier mod at yde kongen krigstjeneste. Men ridderen kunne også vende sig mod kongen – gerne sammen med sine standsfæller. Kongen derimod kunne spille ridderne ud imod hinanden.

Planche 7: Brikkerne – løberen (biskoppen) og tårnet Biskoppen var både en gejstlig og en verdslig fyrste. Kirken gav kongemagten legitimitet og kongen beskyttede kirken. Biskoppen var dog helst fri for kongens direkte indblanding i kirkens sager og var underlagt paven i Rom. Det afstedkom en del konflikter og interessemodsætninger. Borgene var knudepunkterne i magtudøvelsen både militært og administrativt. Kontrollen med fæstningerne var derfor vigtig.

Planche 8: Brikkerne – bonden … og borgeren. Langt størstedelen af Danmarks befolkning i middelalderen var bønder. De var under en herremands beskyttelse mod at de betalte bestemte ydelser, ofte afgifter af jorden og arbejde. Synes de betingelserne var for strenge kunne de gøre oprør eller arbejde ekstremt langsomt. Der var adskillige bondeoprør i Danmark. Borgeren boede i byen, hvor han drev sit håndværk eller handel. I løbet af middeladeren blev byboen til en borger og del af en egentlig stand. Købstæderne fik eget styre ved kongeligt privilegium mod at de betalte skat.

Planche 9: Danehoffet Fra midten af 1200-tallet frem til 1413 mødtes det danske parlament kaldet ”hof” eller ”Danehof” (Court of the Danes) i Nyborg. Det var et rigsmøde, hvor alle middelalderens samfundsgrupper kunne møde frem og i teorien deltage i rigets styrelse. Det sidste Danehof blev afholdt i Nyborg i 1413 og blev afløst af nye institutioner, der varetog de funktioner, som Danehoffet tidligere havde udfyldt, f.eks. Rigsrådet (Stormændendes talerør), herredagen (højesteret og domsdag).

Planche 10: Tronarvingernes Nyborg Selvom Danehoftiden var slut spillede Nyborg Slot stadig en stor rolle som opholdssted for kongemagten. I 1400-tallet holdt tronarvingerne hof på slottet. Da tronfølgeren Hans blev konge i 1481 boede han fortsat ofte på Nyborg Slot og i den periode synes Nyborg og Østfyn i det hele taget at blive et centrum for magtudøvelsen i Danmark. Dronning Christine tog ophold på Næsbyholm Slot i Odense og i Odense oprettedes det kongelige mausolæum i Gråbrødreklostrets kirke. Den udsmykkedes med Claus Bergs berømte altertavle og gravmomumentet over kong Hans, dronning Christine og prins Frans som del af en indretning, der skulle iscenesætte kongemagten.

Planche 11: Kong Christian II (1513-23) Christian II er den eneste danske konge, der er født på Nyborg Slot. Af den grund har kongen altid haft en særlig plads i Nyborgs historie, selvom han ikke nåede at opholde sig mere her end andre steder i sit dramatiske voksenliv. Han blev konge i 1513 men måtte gå i landflygtighed i 1523. I 1520 stod han bag en udrensning af politiske modstandere i Sverige ved at få dem anklaget for kætteri og herefter henrettet kaldet the Stockholm Massacre. En historie fortæller at han som barn blev taget af en abe og båret rundt på taget af Nyborg Slot. Historien er samtidig med kongen. Den udstillede abe er en kappebavian, der lever i Afrika. Sikkert bragt tilbage af danske deltagere i de portugisiske korstog til Afrika i 1400 og 1500- tallet.

Planche 12: På vej mod en ny hovedstad Med kongens borg i Nyborg og med etableringen af Gråbrødrekirken i Odense som kongernes nye mausoleum i årtierne i slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet, så tyder det på, at Nyborg var tænkt som et mere permanent opholdssted for den danske kongefamilie. Da man tilbød tronen til Christian IIs onkel, Frederik I, foreslog rigsrådet at gøre Nyborg til residensslot. Det blev virkelighed da Frederiks søn, Christian III, vandt kampen om det danske rige i 1536.

Planche 13: Nyborgs storhed og fald Efter at have sikret sig magten, gik Christian III i gang med en modernisering af rigets centrale fæstninger. Slottet i Nyborg blev udvidet. En ny stor riddersal og beboelsesafdeling blev tilføjet og fæstningsværkerne stærkt udviddet. En stor vold blev opført nord for slottet, ydermurene ind til riddersalen blev bygget til at modstå kanonild og slottet blev udstyret med flere kanonstillinger. Dertil kom ganske omfattende anlægsarbejder i selve byen, hvor der blandt andet blev anlagt en stor turneringsplads, som i dag er byens torv, og byen fik ny vandforsyning. Christian III gjorde kort sagt Nyborg til sin residensstad og fuldbyrdede således planen om at gøre Nyborg til hovedstad i riget. Det var den indtil 1560, hvor residensen blev forlagt til Nordsjælland og København blev den nye hovedstad.

Planche A: Riddernes Bestiarium - våbenskjolde i dansk middelalder Et broget dyreliv udspiller sig i en ganske bestemt type billeder i den danske og europæiske middelalder; riddernes våbenskjolde. Her optræder løver, hunde, ulve, okser, trolde, enhjørninger, sild og drager. Symbolerne i våbenskjoldene kom i 1100-tallet til at betegne bestemte (adelige) slægter eller personer. Med ridderturneringernes opblomstring i 1200-tallets Frankrig etableredes en systematisering og fast praksis for udformning af våbenskjolde – det, der i dag går under betegnelsen heraldik. Montren viser eksempler på dyr anvendt i våbenskjolde.

Arvefjenderne

Gennem et par hundrede år udkæmpede Danmark og Sverige en indædt kamp om herredømmet i Norden. Under Karl Gustav-krigene i 1650'erne svingede magtbalancen så langt til svensk side, at Danmarks fortsatte eksistens som selvstændig nation var i overhængende fare.

Endnu i begyndelsen af 1600-tallet var Danmark den dominerende magt i Norden. Den svenske løsrivelse fra Kalmar-unionen (1397-1523) betød imidlertid, at naboen i øst blev en trussel for det danske rige. Den dan¬ske udenrigspolitik havde som sit hovedmål at få den svenske udbryderstat tilbage i unionen og genetablere herredømmet over hele det Skandinavien. Den skandinaviske interessemodsætning resulterede i flere kon¬flikter, hvor svenskerne ofte søgte støtte hos Hansestæderne. Kalmar-krigen (1611-13) viste dog, at Danmark stadig var den stærkeste magt i Norden.

Den forfejlede danske deltagelse i Trediveårskrigen (1618-1648) og den svenske succes i samme krig betød, at Sverige på rekordtid blev en militær stormagt, og landet førte en systematisk erobringspolitik i Finland, Polen, Nordtyskland og Baltikum. De to sidste områder var dansk interessesfære og Sverige truede nu for alvor Danmarks dominans i Nordeuropa.

Torstensson-fejden (1643-45) — der var en del af det kompleks af krige og konflikter, der går under betegnelsen Trediveårskrigen — var et forvarsel om, at Sverige ville blive den dominerende magt i regionen. Efter en stribe hurtige militære sejre måtte Sverige som følge af fransk-nederlandsk pres gå med til fredsslutningen i Brømsebro i 1645.

Magtbalancen i Nordeuropa var tydeligvis blevet ændret afgørende i svensk favør. Hvor Danmark-Norge tidligere havde stået som den dominerende regionale magt, stod det nu klart for enhver, at Sverige havde sat sig tungt på den position.

Den dansk-svenske rivalisering, der stod på gennem et par århundreder, gjaldt ikke kun kampen om magten i Norden — og herunder den lukrative Øresundstold — men også om herredømmet i Nordtyskland og Østersøens sydlige bred, hvor den svenske indflydelsessfære var i hastig vækst. Det var inden for denne ramme, krigens to hovedaktører, Karl X Gustav og Frederik III, udfoldede deres strategi.

Slaget ved Nyborg

Den danske feltmarskal Hans Schack stod i begyndelsen af november 1659 på Fyn. Samtidigt gik Eberstein over Lillebælt. Hærene mødtes ved Odense. Herfra begyndte fremrykningen mod Nyborg.

Mens den allierede hær rykkede frem mod Nyborg, havde den svenske hærfører Philip von Sulzbach samlet sine tropper i Nyborg, hvor han blev mødt af den langt mere erfarne feltmarskal Gustav Otte von Stenbock. Da Nyborgs forsvarsværker ikke var fuldt udbyggede og i dårlig stand, besluttede man at møde danskerne i et åbent feltslag. Den svenske hær blev stillet op uden for byen på markerne, der i dag tilhører Juelsberg gods. Den bestod af 6-7.000 mand. Den forenede danske hær bestod af ca. 11.000 mand.

D. 14. november 1659 kl. 11 indledtes slaget. Ebersteins ryttere angreb den svenske højrefløj, men blev slået tilbage. Det svenske modangreb blev dog standset af infanteriet. Imens angreb Schack nu på svenskernes ven¬stre flanke fra Hjulby Sø og brød igennem. Svenskerne måtte trække sig tilbage til byen. Den blev herefter beskudt af den hollandske flåde og ved middagstid d. 15. november overgav svenskerne sig betingelsesløst. Byen blev plyndret, indtil det lykkedes at forklare de udenlandske tropper, at byen var befriet og ikke erobret!

Slaget var blodigt. Mere end 2.000 soldater i svensk tjeneste og mindst 500 på dansk side mistede livet. Sejren betød, at Danmark overlevede som selvstændig stat. Det svenske imperium havde lidt et alvorligt knæk og danskerne havde vist, at den sejrrige svenske felthær alligevel ikke var uovervindelig.

De overlevendes beretninger fra slaget ved præsten Anders Mathiesen Hjørring, som skrev:

- Og det var et jammerligt syn at se på disse nedhuggede svenskere: Nogle var halvhovederne hugget fra, nogle hoveder var flækket fra oven og ned mod halsen, så halvdelen hang til hver sin side, nogle havde afhuggede ører, næse og arme, nogle havde hovedet flækket i korsform i fire partier. De af vores borgere, der var med som frivillige, kunne ikke fuldt op tælle, hvilket jammerligt spektakel der var at se på.

Efter krigen

Krigen sluttede ved freden den 26. maj 1660. Danmark var et fattigt og forarmet land - det havde været nogle hårde år for den danske befolkning.

Men krigens rædsler ramte atter, da Skånske Krig brød ud i september 1675. Slaget ved Lund 1676 blev et af de blodigste i krigene mellem de to arvefjender Danmark og Sverige. Mere end 6300 dræbte soldater lå tilbage efter slaget. Først i 1679 blev der sluttet fred mellem de to lande.

For Nyborg Slot betød Karl Gustav-krigene den endelige afslutning som kongelig residens. Efter 1660 har der ikke længere boet kongelige personer på slottet. Det var dog fortsat kongelig ejendom, men bygningen forfaldt hurtigt da den ikke længere tjente noget formål som del af fæstningen.

I 1722 beordrede Frederik IV slottet nedrevet, bortset fra vestfløjen (den nuværende bygning), der efter en grundig istandsættelse og ombygning skulle tjene som proviant- og krudtmagasin.

Vi takker Annette og Svend for et flot arrangement, næste værtspar er Jytte og Jørgen.